På Riberhus Slotsbanke stod i middelalderen en borg, som der stadig er ruiner af på toppen af den store borgbanke. Her rejste sig engang et firfløjet bygningskompleks med tårne og spir, hvorfra kongens foged eller lensmand varetog kronens interesser i området. Den store banke med sine vandfyldte grave er et velbevaret minde om de borge, der har ligget i mange af middelalderens byer, men hvor alle spor oftest er væk i dag.
Borgens omgivelser
Tidligere var Riberhus omgivet af et stort åbent og ubebygget område ind mod byen. På siderne væk fra byen var borgen godt beskyttet af åen og den våde marsk. Det åbne område skulle sikre, at angribere ikke uset kunne nærme sig borgen, men i stedet være mål for beskydning af borgens forsvarere med både kanoner og håndvåben.
Indgangen fra byen til slotsområdet foregik gennem en muret port, Pillesport, som stod for enden af Grønnegade, men den præcise placering er ukendt.
Adgangsvejen til Riberhus var som i dag ad Erik Menveds Vej og grusvejen. Slottets kålgård lå imellem Erik Menveds Vej og åen, hvor der i dag ligger villaer. Senere blev dette område til blegdam, hvor lærred bredtes ud til blegning i solens stråler.
På vej frem mod slottet kom den besøgende først til staldgården, som lå på det aflange areal nord for selve Riberhus. Her er i dag kolonihaver, men i 15- og 1600-årene stod der på stedet en række store stalde af bindingsværk.
Ligesom i dag lå borgens oprindelige adgangsvej på nordsiden. Tidligere var her en vindebro på otte murede piller, som førte over til et porthus, der gav adgang til en brolagt gård omgivet af borgens fløje. Braunius’ prospekt fra 1585 giver formentlig et godt indtryk af Riberhus’ udseende på dette tidspunkt.
Fra toppen af den otte meter høje slotsbanke kan man stadig opleve det bratte sammenstød mellem by og land, som tidligere var et karakteristisk træk ved købstæderne. Der er en smuk udsigt over både Ribe Å, marsken og Ribes middelalderlige bykerne domineret af domkirken.
Middelalderens Riberhus
Riberhus blev anlagt i 1268 af kong Erik Klipping. Udgravninger i tilløbskanalen mod syd har påvist en kantsikring af nedrammede egepæle, som var fældet i vinterhalvåret 1268/69. Borgen blev anlagt samtidig med Koldinghus med det formål at befæste kongerigets grænse mod hertugdømmet Slesvig.
Som kongelig borg var formålet at varetage og administrere kongemagtens interesser i området. Afgifter, skatter og bøder fra borgere og bønder blev opkrævet fra borgen, hvis daglige drift blev varetaget af lensmanden, der i flere tilfælde vides at have været en lokal stormand.
Christian III’s Riberhus
Riberhus Slot blev kraftigt moderniseret i midten af 1500-årene, hvor kong Christian III omdannede den middelalderlige borg til dens nuværende kvadratiske form. Banken måler 100×100 m og er omgivet af mere end 20 m brede, vandfyldte grave. Ved tre af de fire hjørner placeredes cirkulære udbygninger, såkaldte rondeller, som var bestykket med kanoner. Rondellerne havde tykke mure af tegl, og hele bankens fod var omgivet af en kraftig mur af tegl.
Sin nuværende fremtræden fik slotsbanken efter en udgravningskampagne i 1940-41, hvor den helt tilgroede voldgrav blev renset op, og en række bygningsrester blev gravet frem. Mest synligt er det såkaldte Skriverstuetårn, som måske går helt tilbage til borgens grundlæggelse i 1268.
Efter svenskekrigene i 1600-årene gik slottet ud af brug og forfaldt. Riberhus blev revet ned, og materialerne genanvendt i andre bygninger. Kongens repræsentant, nu med titel af Stiftamtmand, flyttede til det tidligere Johanniterkloster, Korsbrødregaard, som i dag er bispegård.
Ladegårde
Til borgen hørte også en stor ladegård, hvor mandskabets forsyninger blev avlet. I middelalderen var det en stor gård nordvest for byen ved navn Segeberg. Efter reformationen blev byens nonnekloster tildelt denne rolle. Klosteret lå lige øst for banegården ved begyndelsen af Tangekvartéret, som tidligere kaldtes for Ladegårds Jorder.
Til slottet hørte også en abildgård, som lå i den sydlige del af byen i nærheden af Sønderport.
Dronning Dagmar
På bankens sydlige hjørne rejstes 1913 en bronzestatue af Valdemar Sejrs første dronning, den Bøhmiske prinsesse Dagmar, udført af billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen. Baggrunden for at placere statuen her var folkevisernes tvivlsomme omtale af dronningens sygeleje og død i året 1212 i Ribe.
I 1906 fik den danske forfatter, Thor Lange, ideen til, at Ribe på en eller anden måde burde sætte et mindesmærke over Dronning Dagmar. Hans forslag blev taget op af nogle ripensiske kvinder, der dannede en komité, som skulle stå for en pengeindsamling til et mindesmærke for Dronning Dagmar. De tog kontakt til billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, da de gerne ville have hende til at udforme statuen. Anne Marie Carl-Nielsen havde få år tidligere lavet tre bronzeporte til Ribe Domkirke. I 1913 blev statuen af Dronning Dagmar indviet på Slotsbanken. Anne Marie Carl-Nielsen og hendes mand, komponisten Carl Nielsen og deres børn var alle med ved afsløringen af statuen.
Hver dag kl. 12.00 og kl. 15.00 spiller klokkespillet i Ribe Domkirke visen om Dronning Dagmar: ’Dronning Dagmar ligger ud i Ribe syg’.